top of page
transparent baggrund.png
transparent baggrund_edited_edited_edited.png

Klinikken tilbyder et fagligt og trygt rum med fokus på trivsel, udvikling og forståelse – for både børn, unge, voksne og familier. Nogle kommer for at arbejde med personlige eller relationelle udfordringer, mens andre deltager i psykologisk undersøgelse, familierådgivning eller supervision.

Uanset udgangspunktet bliver du mødt med nærvær, respekt og faglig indsigt, og vi arbejder sammen om at skabe klarhed og forandring.

Disse forløb tilbydes i klinikken
Hvert forløb tilpasses den specifikke problemstilling

Individuel terapi til børn og unge

Samtaler, der støtter børn og unge i at forstå og håndtere det, der er svært. Når børn og unge mistrives, kan det være svært – både for barnet selv og for familien.I terapien skabes et trygt rum, hvor barnet eller den unge får hjælp til at forstå og håndtere tanker, følelser og situationer, så trivsel og udvikling kan styrkes.

Individuel terapi til voksne

Et fortroligt rum til at skabe indsigt, balance og personlig udvikling. Individuel terapi kan være en støtte, når livet føles overvældende, fastlåst eller præget af mistrivsel. I terapien er der mulighed for at arbejde med personlige udfordringer, relationer og livsforandringer. Samtalerne støtter dig i at udforske tanker, følelser og reaktionsmønstre og arbejde med det, der står i vejen for trivsel og udvikling.

Familieterapi

Styrker kommunikationen og forståelsen i familien. I familier kan der opstå perioder med konflikter, misforståelser eller ændringer, som udfordrer samspillet. I familieterapien skabes et trygt rum, hvor familiens perspektiver bliver hørt og forstået. Familieterapi kan hjælpe med at skabe bedre kommunikation og mere nærvær i relationerne.

Familierådgivning

Støtte til forældre i samspillet med børn med følelsesmæssige eller adfærdsmæssige udfordringer. Forældrerådgivning henvender sig til forældre, der oplever bekymring eller udfordringer i forhold til deres barn – fx når et barn har store følelsesmæssige, adfærdsmæssige eller udviklingsmæssige vanskeligheder. Samtalerne giver mulighed for at forstå barnets reaktioner bedre og finde nye måder at støtte og samarbejde på, så både barnet og familien som helhed får det bedre.

Psykologiske undersøgelser

Faglige vurderinger, der giver indsigt i trivsel, udvikling og behov for støtte. Foretages på børne- familie- og voksenområdet. En psykologisk udredning kan give indsigt i et barns, en ungs eller en voksens styrker, udfordringer og udviklingsmæssige behov.
Udredningen tilpasses den enkelte og danner grundlag for målrettet støtte, behandling eller rådgivning. Udredninger tilbydes for offentlige myndigheder, forsikringsselskaber samt private henvendelser.

Undervisnings-forløb

Viden til fagpersoner om børn og unges trivsel og udvikling. Undervisningsforløb tilbydes til fagpersoner, der arbejder med børn og unge.Forløbene kan omhandle psykiske vanskeligheder, følelsesmæssige reaktioner, adfærd, mistrivsel, støttebehov og pædagogisk støtte ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang.Undervisningen tilpasses målgruppen og har fokus på at skabe forståelse, refleksion og redskaber til praksis.

Supervision til psykologer

Faglig og metodisk supervision med fokus på udvikling af psykologisk praksis og professionel rolle. Supervision for psykologer har fokus på at styrke den faglige refleksion og bevidsthed i den psykologiske praksis.
Forløbene kan omhandle metode, etik, teori, sagssupervision og personlige aspekter af det terapeutiske arbejde. Supervisionen tilpasses den enkelte psykologs udviklingsniveau og kan fx støtte psykologer på vej mod autorisation eller specialistniveau i at fordybe sig i deres faglige ståsted, praksis og professionelle rolle.

Supervision til andre faggrupper

Sparring og refleksion for faggrupper, der arbejder med børn, unge og familier. I supervision tilbydes et fagligt refleksionsrum for fagpersoner, der arbejder med mennesker. Her er der mulighed for at drøfte konkrete problemstillinger, styrke faglig bevidsthed og udvikle egen praksis i et trygt og respektfuldt rum. Supervisionen tilpasses den enkelte eller gruppens behov og kan fokusere på både det faglige og det personlige aspekt af arbejdet – med vægt på læring, udvikling og trivsel.

Har du spørgsmål?

52 66 13 56

Udfyld denne formular, og du bliver kontaktet snarest muligt.

Skelagervej 375B, 9000 Aalborg

bottom of page